Information

Gode råd og nyttige informationer

Husene tilhører private ejere og er derfor forskellige i indretning og udstyr.

Elektricitet - vand
Feriehuse har alle 220 Volt vekselstrøm. Strømtælleren befinder sig uden på huset evt. med en klap
foran. Hovedrelæet er for det meste i skuret, det samme gælder vandur, dette afregnes efter forbrug.

Klimaanlæg
En del huse har installeret varmepumpe. Varmepumpen sørger for at huset altid står med min. 16
grader. Huse med varmepumpe har som regel et lavere strømforbrug.

Soverum
Soverummene kan være små og smalle. Sengene er udstyret med springmadrasser eller
skumgummimadrasser. Standardmål på sengene 180-190 x 70-85cm. I mange huse er der ¾ senge
med målene 140 x 200 (disse kaldes også dobbeltsenge). Puder, dyner og rullemadrasser er til stede.
Sengetøj, håndklæder og viskestykker skal medbringes. Skabs- og hyldeplads er ofte begrænset.

Bad
Der er brusekabine med forhæng i alle feriehusene. Størrelse og indretning kan varierer.

Spahuse
En spa er et stort "badekar", som skal fyldes og tømmes for vand ved brug. (brugsvejledning i
huset)

Sauna
På saunaen er der to knapper. Den ene viser temperaturen, den anden er et ur, som bestemmer
hvornår saunaen tændes. Hvis man ønsker saunaen tændt med det samme, så skal uret stilles inden
for den første fjerdedel. (brugsvejledning i huset)

Fryser
Som en del af køleskabet 60 liter.

Brændeovn
Den hyggelige brændeovn er for det meste en lukket støbejerns ovn. Der må ikke benyttes brænde,
som er fundet på stranden, da dette indeholder salt, som ødelægger brændeovnen. Træ fra skoven
må heller ikke benyttes, da det endnu ikke er helt tørt, og der derfor er stor risiko for, at gløderne
springer ud på gulvet. Brænde kan bl.a. købes hos Tribferie.

Hund/husdyr
Nogle ejere ønsker ikke at have husdyr i feriehuset. Hertil henvises i de enkelte husbeskrivelser.
Husk: Hunde skal altid føres i snor.

Allergi
Vær opmærksom på, at feriehuse, hvor husdyr ikke er tilladt, ikke nødvendigvis er ensbetydende
med, at huset er allergivenligt.

TV
Feriehuse er tilsluttet parabol eller kabel-antenne. Det er forskelligt hvilke programmer man kan
modtage.

Internet
I nogle af husene er der trådløst internet. Dette kræver at din computer er indstillet til at modtage
trådløs forbindelse. Vi er ikke ansvarlige for eventuelle problemer med internet-forbindelsen.

Solarium
I de fleste tilfælde er der tale om et mindre solarium, der f.eks. er hængt op over en seng.

Telte/campingvogne
Må ikke forefindes på grunden.

Renovation
Affald bliver afhentet først på ugen, altså ikke i forbindelse med ankomst/afrejse.

Rengøring
Ved afrejse skal feriehuset efterlades rengjort. Det er dog også muligt at bestille rengøring senest 3
dage før afrejse (henvendelse til vores kontorer).

Skader
Hvis uheldet er ude og I kommer til at ødelægge noget i huset, så bedes I hurtigst muligt meddele
det på et af vore kontorer. Så sørger vi for at skaden bliver udbedret på din eller din forsikrings
regning.

Glemte sager
bliver efter 4 måneder afleveret til Røde Kors.

Vigtige telefonnumre
Alarm (akut) 112
Politi 114

Læger
Lars Kensmark, Holkegade 2A, Faaborg. Tlf.: 6261 3333 www.laegen.dk

Lægevagten. Tlf.: 6261 2050

Tandlæger
Tandlægehuset Faaborg, Mellemgade 17, Faaborg. Tlf.: 6261 2171 www.tandlaegehusetfaaborg.dk

Dyrlæger
Faaborg Dyrehospital, Energivej 1, Faaborg. Tlf.: 6261 8182 www.faaborgdyrehospital.dk

Design by Dream Web Templates - Bookingsystem leveret af BookingStudio